fredag den 30. september 2011

Projekt Rygsæk

Resultatet af første projekt i håndarbejde
Rygsæk til lillebror, Selvom Sofie nu mener det er hendes ....
Syet efter en EG mønster.




Det der kantbånd rundti kanterne var godt nok ved at tage livet af mig - men det blev hæderligt!

lørdag den 17. september 2011

Til Århusfolket - Vil du Hjælpe

Kære Århus-folk,
jeg har siden jeg så denne skønne tavle været helt forelsket i den, og den fåes desværre ikke hernede ved mig i Esbjerg.
Billedet er lånt hos søde Christina med bloggen Krudtuglens Mor ( Håber det er ok at jeg har lånt billede, Christina, ellers siger du til, og så fjerner jeg det med det samme :)
Tavlen er købt hos Colorama i Århus.
Så er det at jeg vil spørge om der er en venlig sjæl der vil smutte forbi og købe sådan en til mig og efterfølgende sende den til mig? Jeg står selvf. for alle omkostninger og den søde hjæler skal også nok blive begavet :)




fredag den 16. september 2011

guf til lillebror


Så kunne jeg ikke dy mig længere, og de første ting til lillebror er dumpet ind af brevsprækken de sidste dage... altsåammen købt på trendsales til billige penge!
Især den lille ugle-body fra Småfolk er jeg vild med.

torsdag den 15. september 2011

Hjemmestrikket retro levn fra 70'erne





Min svigermor kom lige forbi med dette den anden aften - lækre sager som farmand selv har brugt da han var barn ( ved ikke hvor det var henne da Sofie var lille..hmm ) - Men nu må lillebror få det og sikke nogle skønne sager... Elsker når der sådan er vedhæftet et stykke historie til en beklædningsdel!

Noget af det er måske mere drenget end andet, men de to heldragter og den gul/brun/hvide stribede trøje nederst komer helt sikkert i brug!

onsdag den 14. september 2011

My precious....

Endelig har jeg fundet lige præcis den stor-pige seng Sofie skal have her til vinter. En sød mand på DBA skulle blot have 500 kr for den... og nu er den min min min.....muuhhhaaaaaaa :)

Den er grundlæggende i fin stand, skal bare lige slibes lidt og have teaktræsolie, for vil nemlig lade den være i original, da jeg synes den er så flot!


Men når man nu sådan snart er 3 år og er en stor pige, hvor "stor" skal senge så være?
jeg har valget mellem 132 cm ( som den står på billedet ) eller max længde på 175 cm ca ?
Madrassen skal jo bestilles efter mål, så vil ikke til at få lavet en til 132 cm for så kort tid efter at skulle købe en ny... men hun skal jo heller ikke "svømme" i en alt for stor seng...
hvad siger i piger, what to do??



fredag den 9. september 2011

Savn...

Sofie har været på ferie hos mormor og morfar siden onsdag... og i aften skal vi ud og hente hende igen. Jeg savner hende - HELT vildt! Selvom vi har nydt det, og hygget os bare farmand og jeg, så er det altså bare tomt uden vores lille sukkermås.
Dejligt med weekend foran os..

dette skønne retro stof kan blive dit lige her
det er først til mølle!

onsdag den 7. september 2011

med på bølgen

Disse herligheder pryder mindsanten også mit hjem nu - det er da for hyggeligt at sidde og lege med bogstaverne..

tirsdag den 6. september 2011

Shhhh...jeg strikker

Isager vest til Sofie i skøn koralrød farve...

mandag den 5. september 2011

80'er sminkehylde til salg

Jeg sælger denne fine sminkehylde, da jeg ikke har brug for to, nu hvor maven gemmer en lillebror :)

Er det noget for dig, så kig  på trendsales, hvor den er til salg!her

Hvad maven gemmer...


I sidste uge var vi til 2. scanning, og den lille loppe har det bare skønt - så nu skal tiden bare gå.
Scanningsdamen var så sød at fortælle kønnet - og sørme om vi ikke skal have en lillebror.
Behøver jeg sige at vi glæder os ?
Det vigtigste er selvfølgelig at få et sundt og raskt barn, men jeg kan ikke lade være med at føle mig heldig og super glad for at få først en pige og nu en lille dreng.

Jeg har allerede været i gang og syet det første baby dynebetræk i de skønne graziela hjerter - jeg er vild med farven!